Byggeriet af den 1.000 kvadratmeter store butik begynder ifølge direktør for Rema Ejendomme Jan Poulsen højst sandsynligt på den anden side af vinteren. Det skriver Nordvestnyt.
En del af Markedsvej, som Rema 1000 skal have adresse på, vil blive brugt til at bygge 60 parkeringspladser, og beboerne på Markedsvej skal derfor passere den store parkeringsplads, når de skal til og fra deres boliger.
Når den nye Rema 1000-butik er klar, vil der være fire dagligvarebutikker i Svinninge.